Fanøs forunderlige natur
Af Marco Brodde, naturvejleder på Fanø
Nogle af livets største oplevelser er ganske små. Den evige og hektiske afveksling i Fanøs natur gør, at der altid er noget nyt at opleve, hvis man har øjnene med sig.
Lærken begynder at synge allerede på milde februardage, og i midten af marts er viberne på plads ude over Fanøs enge. Snart kommer et enormt fugletræk til øen. Det er hurtigt og hektisk, og arterne afl øser hinanden næsten fra dag til dag. Og på Fanø og i Vadehavet slutter foråret først i starten af juni, når de arktiske vadefugle forlader Vadehavet og flyver videre mod Sibirien eller Grønland. På dette tidspunkt har en stribe af vores egne ynglefugle allerede unger! Og 14 dage efter at de sidste af forårets trækfugle har forladt Fanø, ankommer de første fugle på "efterårstræk"! Jo, årstiderne griber i den grad ind i hinanden i Vadehavet. F.eks. blomstrer mange af de spændende blomster i klitlavningerne på Fanø i den sidste del af sommeren, mens mange andre arter for længst er afblomstrede. Denne konstante afveksling i naturen gør, at der altid er noget at opleve, hvis man har øjnene med sig.
Nina fra Köln fandt sjælden blå sommerfugl
Når forår er blevet til sommer, vrimler det på Fanø med insekter. Særligt de flotte sommerfugle og de fascinerende guldsmede tiltrækker sig opmærksomhed. Og selvom det er naturvejlederens job at fremvise naturens måske mere skjulte skabninger, sker det også, at det i stedet er turdeltagerne der fi nder de mest spændende ting - og kan vise dem frem for naturvejledere!
Således fangede Nina Huber fra Köln en lille blå sommerfugl på heden, da hun var med familien på insektjagt omkring Sønderho Gl. Fuglekøje. Og den blå sommerfugl var ikke lig de øvrige blå sommerfugle, man normalt fi nder på øen. Så naturvejlederen var forvirret, og var nødt til at lede i sommerfuglebogen. Denne afslørede hurtigt, at Ninas sommerfugl var en såkaldt skovblåfugl, der ifølge litteraturen ikke skulle forekomme på Fanø. Men heldigvis kan sommerfugle flyve og på den måde bringe os gode overraskelser i naturen.
Bussen måtte vente - for pigerne havde fundet en strandtudse
På samme måde overraskede pigerne fra 8. klasse i efteråret. Under turen på Hønen på Fanøs sydspids, var de først en smule skræmte over de mange frøer og tudser i klitterne. Siden fandt pigerne ud af, at man godt kunne tage padderne forsigtigt op. Pigerne blev så grebet af dyrene, at de havde svært ved at løsrive sig, da vi hurtigt skulle af sted til bussen. Så naturvejlederen kom kun modvilligt hen for atter en gang at se, hvor stor en frø de nu havde i hænderne. Vi havde travlt! Men den sidste var en overraskelse. I pigehånden sad en ægte sjældenhed! En strandtudse.
Strandtudserne findes flere steder på øen, men er i øvrigt ikke almindelige i Danmark. Og selvom de er på Fanø, er de ganske svære at få at se. Og havde det ikke været for pigerne i 8. klasse, havde jeg nok endnu ikke kunne få så fi nt et billede af en strandtudse.
80 sjældne orkidéer blandt græssende kvæg
Men Fanøs natur byder også på overraskelser af en helt anden slags. Selvom mange af Fanøs spændende planter er under pres i nutidens landskab, dukker nogle arter pludselig uventet op på nye steder.
Orkidéerne er nogle af de mest sjældne og truede planter i naturen, og der er ikke mange gode historier at fortælle fra deres levesteder i landskabet. På Fanø er det mest tilgroningen af de før så åbne landskaber, der giver problemer. Orkidéerne behøver masser af lys. Men da fårene i dag ikke er så talrige på øen som før, gror det åbne landskab til, og orkidéerne forsvinder. Men der hvor f.eks. kvæg får lov at græsse mellem klitterne, har orkidéerne en chance. I 2008 blev vi virkelig overraskede over, at 80 eksemplarer af den sjældne kødfarvede gøgeurt pludselig blomstrede på en og samme eng ved Sønderho. Orkidéfrø kan ligge meget længe i jorden og vente på, at de rigtige forhold er til stede, inden de spirer. Det gør, at man kan se sådanne dejlige overraskelser og glædes over naturens uforudsigelighed.