+45 75 16 26 00
Åbningstider

Legoland

Når I holder ferie i sommerhus på Fanø, er det oplagt at tage en tur ind til fastlandet og besøge LEGOLAND® i Billund. LEGOLAND® er en sjov forlystelsespark for hele familien og den store park er fyldt med spændende rutchebaner, events, koncerter og massevis af legoklodser. Der er over 50 forlystelser og noget for enhver smag og alder. I LEGOLAND® er I alle sikret en sjov dag med mange gode oplevelser. Så der er helt sikkert noget at tale om, når I vender trætte hjem til jeres sommerhus igen.

En park for hele familien

Legobåde der sejler på vandet og legohuse i baggrunden

I LEGOLAND® ligger der mange spændende oplevelser og venter på jer. Det kan derfor være en god idé at I planlægger jeres besøg hjemmefra, hvilket også kan være med til at øge forventningens glæde. På LEGOLAND®s hjemmeside finder I et kort over parken samt en oversigt over forlystelserne. Her er der tilmed tips til hvilke forlystelser, I skal prøve i hvilket tidsrum og hvornår det er godt at spise på en af restauranterne. At sidde sammen hele familien og planlægge sådan et besøg er hyggeligt og der er masser af sjove indtryk og noget at glæde sig til.

Forlystelsesparken er inddelt i temaer i de forskellige områder. De forskellige temaer har et varieret udbud af forlystelser, som er knyttet op til temaet. Få et overblik over LEGOLAND® med en tur i LEGOTOP®, der er et udkigstårn 36 meter over jorden, hvor I kan se ud over hele LEGOLAND®. I kan også tage en tur med LEGO® toget, som kører igennem Miniland, der byder på den store verden bygget i legoklodser i miniformat. Over 20 mio. klodser er blevet brugt til de berømte bygninger og miljøer, som I måske kan genkende fra tidligere rejser rundt om i verden. Miniland er fascinerende og her sejler der både rundt på floderne og kører små biler rundt. Der er tilmed bygget en bro som går op og ned for bådene.

LEGOLAND® for de små

Børn kører rundt i den blå rutchebane Kålormen

Der er en masse sjovt for familiens yngste i LEGOLAND®. Sæt jer ind i bilerne og tag det første kørekort i SEAT trafikskolen. Det er sjovt at køre på de små veje eller igennem den fine bilvask. Eller hvad med en safaritur i små safaribiler? Her kan de små køre rundt mellem de mange eksotiske dyr, som er bygget i LEGO®. Der er også den fine DUPLO® legeplads, hvor børnene kan lege i det kendte univers fra DUPLO® bare i en meget større skala. I kan også besøge indianerlejren og lave snobrød over bål sammen med indianerhøvdingen. Eller I kan tage en tur i guldgraverland for at vaske guld til en flot skinnende guldmønt.

Vilde rutchebaner

Børn og voksne holder armene højt over hovedet, mens de kører i rutchebanen Dragen

Vil I have et sus i maven, skal I prøve en af de mange sjove rutchebaner i LEGOLAND®. Den store Polar X-plorer er LEGOLAND®s største og hurtigste attraktion med en topfart på 65 km/t. I suser af sted som ægte polarforskere på en hæsblæsende tur igennem et sneklædt landskab og et 16 m højt isbjerg. På jeres vej møder I mange LEGO® modeller af vilde dyr og oplever et frit fald på 5 meter. Er Polar X-plorer for stor en mundfuld, kan I også prøve en tur ombord på middelalderrutchebanen Dragen. En tur for hvor alle sanser kommer i brug, da der ikke er sparet på hverken lys, lugte, røg eller varme.

Oplevelser til lands, til vands og i luften

LEGOLAND® er fuld af sjove oplevelser for hele familien. Kør en tur over Miniland i 4 meters højde med Monorail banen og se ned på alle forlystelserne og legoklodserne. I kan også opleve Miniland fra Minibådene, hvor I kan sejle en tur rundt på søen. Her kan I se de mange flotte monumenter bygget i legoklodser. I kan også blive helt rundtossede ved at prøve de sjove piratkaruseller, hvor I drejer rundt og rundt. Eller tag en tur i Adventure Land og kør igennem templet ad de små gange i jagten på skjulte skatte. Her prøver I kræfter med en interaktiv forlystelse, hvor I sammen skyder med lyspistoler på uhyggelige mumier og skurke på jeres vej igennem templet.

Synes I, at det er sjovt med lidt vandplaskeri på en varm sommerdag, så skal I besøge Piratland, hvor hele familien kan tage på et rigtigt pirattogt i et sejt piratskib. Her er I alle udstyret med vandkanoner og I skal kæmpe bravt for ikke at gå i land med våde sko. Eller tag en tur i de sjove LEGO® kanoer og sejl rundt blandt de mange spændende dyr, men roen varer ikke længe, for pludselig suser I ned ad det store vandfald med fare for, at I bliver rigtigt våde. Er det en dejlig varm sommerdag og har I lyst til at tage badetøjet på, når I alligevel er blevet våde fra de mange sjove forlystelser, så kan I besøge vandlegelandet med masser af aktiviteter for store og små.

Børn kigger på et akvarium med fisk og en legoubåd

Både over og under vandet kan I se på de søde pingviner i Polar Land. I det 156 kvm. store område hygger pingvinerne sig i naturtro omgivelser og I kan opleve dem både fra tilskuerområdet eller inde fra en af restauranterne, mens I nyder jeres mad. Er I glade for dyr, så skal I besøge LEGOLAND®s Atlantis, hvor I træder ned under havoverfladen og kan se de store hajer og farvestrålende fisk. I Atlantis kan I opleve de flotte fisk svømme lige hen over hovedet på jer i den gennemsigtige glastunnel. Tag et kig på de sjældne søheste eller stik hovedet op i glaskuplen og se de store kæmpekrabber på helt tæt hold.

Mere end legoklodser

Hvis I bliver sultne midt i al den sjov, kan I besøge en af parkens restauranter til en bid mad eller I kan selv medbringe madpakker til en hyggelig picnic. Vælger I at gå på restaurant, vil I opleve at der er mange forskellige steder at vælge imellem og der er en stor variation i menuerne. Buffet, A la carte, pizza, grillmad – der er helt sikkert noget, som I kan lide og har lyst til. Dog er det sikkert, at børnene vil elske en børnemenu med de sjove LEGO® pommes fritter til. Det skaber lige lidt ekstra stemning at dyppe små spiselige legoklodser i ketchup.

Udover mad og sjove forlystelser er det selvfølgelig også muligt for jer at tage en lille souvenir med hjem. I LEGOLAND® finder I butikker, hvor der er et stort udvalg af Legoprodukter. Her er noget af det, som I kender, men også nogle nye og specielle ting som I kun kan finde i LEGOLAND®. Der er også mulighed for at købe klodser i løs vægt, så I kan finde lige præcis den legoklods, som I mangler for at lave det perfekte legobyggeri derhjemme.

Men LEGOLAND® er også mere end legoklodser og I ferieperioden vil I finde spændende shows og optrædener rundt om i parken. Der er dagligt shows på programmet og I vil også kunne opleve koncerter og sjove konkurrencer. Hold øje med LEGOLAND®s hjemmeside og find ud af hvad I har lyst til at opleve på jeres besøg.

LEGOLAND® har mange sjove attraktioner og gode oplevelser at byde på. Det er et sted, hvor hele familien vil føle sig underholdt. Så lig vejen forbi den sjove park, når I har valgt sommerhusudlejning på Fanø.